Systemet til ejendomsinvestering og låneadministration

Lima blev lanceret i august 2016 og vores kunder tæller allerede nu nogle af landets største ejendomsinvestorer og ejendomsadministratorer.

 

Lima giver dig overblik over din portefølje af ejendomme, lån og rentederivater. Som økonomidirektør kan du med få klik få adgang til status, likviditetsbudgetter eller omlægningsrapporter.

Lima er en uvurderlig hjælp for enhver, der beskæftiger sig professionelt med ejendomsinvestering eller ejendomsadministration.

Fleksible rapporter

Som regnskabsansvarlig kan du med få klik trække rapporter for et vilkårligt udsnit af ejendomme og datterselskaber. Indenfor et par minutter kan du lave en status for tredje kvartal i et datterselskab og en foreløbig årsopgørelse for hele virksomheden. Med Lima er du altid klar til bestyrelsesmødet eller til en præsentation i banken. Og du kan præsentere dine rapporter online eller på print.

“Lima giver os veldokumenterede rapporter, som bruges i vores bestyrelsesarbejde - samtidig sikrer Lima, at vores låneportefølje altid er opdateret, hvilket letter os for mange timers manuelt tastearbejde „
- Palle Jensen, Adm. direktør, Løvbjerg Ejendomme A/S

Revisionsspor og fuld transparens

Lima gemmer dine rapporter og husker alle data, som blev brugt i beregningen. Systemet tracker alle ændringer. Du kan give adgang til dine kolleger, eller til din revisor, så han eller hun kan kontrollere de anvendte kurser, restgældsoplysninger mm.

Unik integration med Excel

Med Lima får du en hel unik integration med Excel. For enhver rapport kan du trække et regneark med alle bagvedliggende data, inklusive lån, markedsværdier, aktiver, selskaber, rentederivater mm. Arket indeholder også en fremskrivning af fremtidig rente, afdrag, bidrag og restgæld for samtlige lån.

Med Lima får du desuden adgang til færdigudviklede regneark, som kan indlæse rapportdata og opsætte relationer mellem data. Det giver dig frit slag til at gruppere ydelser og markedsværdier på låntype, region, udløb af afdragsfrihed, belåningsgrad eller rentebinding. Du kan vise data som tabeller og grafer med eget logo og farvevalg. Dine foretrukne opsummeringer kan gemmes og uden videre opdateres med de nye rapportdata. Du kan oven i købet sammenligne data for to eller flere rapporter.

Data gemmes centralt

Excel er et fantastisk rapporteringsværktøj, men en tvivlsom database. Som økonomiansvarlig skal du sikre dig, at dit regneark afspejler seneste årsrapport, samtidig med at din virksomhed er i fuld gang med at bygge nye projektejendomme eller sælge ud af den eksisterende ejendomsportefølje. Slutresultatet er typisk mange regneark, som indeholder hver sit øjebliksbillede af din virksomhed.

Med Lima gemmes data centralt, og systemet frasorterer automatisk indfriede lån og solgte ejendomme i forhold til opgørelsesdagen.

Automatisk opdatering

Lima tilbyder automatisk opdatering af lån fra en række realkreditinstitutter. Du opretter en aftale med dit realkreditinstitut, hvorefter Lima modtager data for ejendomme og lån. Fremadrettet bliver din lånportefølje automatisk opdateret med terminsbetalinger, rente- og bidragsændringer, indfrielser og refinansieringer.

Kontakt os nu

Jo hurtigere du tegner en aftale, desto længere bliver Limas hukommelse for lige præcis dine lån og dine ejendomme. Kontakt vores salgsteam for at aftale tid til en præsentation eller få et tilbud. Vores supportere og udviklere er klar til at hjælpe dig i gang.

Tak for din kontaktanmodning. Du hører fra os hurtigst muligt.
Der opstod en fejl. Prøv igen senere eller kontakt os på telefon 86 205 260.