Ændrede rentesatser. Svingende valutakurser. Stigende bidragssatser. Lån med fast og variabel rente.
Det kan være svært at bevare overblikket over lån på tværs af lånetyper, ejendomme og selskaber. Og endnu sværere at vide hvornår det er en god idé at omlægge lån – og få de mest fordelagtige betingelser på den lange bane.
Det vil vi ændre på.
Derfor har vi skabt Lima. Det eneste system på markedet, som giver dig det samlede overblik over al gæld og alle aktiver. Vores ambition er, at du som lånetager har ét system, som giver dig:
Lima er et finansstyringssystem, som giver dig mulighed for at planlægge og styre din virksomheds anlægsaktiver og langfristede gæld.
Idéen til et finansstyringssystem opstod i kølvandet på de mange nye lånetypers indtog på det danske realkreditmarked.
Siden 1997 er antallet af realkreditprodukter udvidet betydeligt med bl.a. rentetilpasningslån, lån med afdragsfrihed, variabelt forrentede lån og lån med renteloft. Hertil kommer de traditionelle banklån. Professionelle investorer kan også supplere med rente- og valutaswaps. De mange muligheder har gjort det meget svært at sammenligne forskellige lånetilbud.
Som svar på den udfordring har vi gennem mange år argumenteret for, at bankerne og realkreditinstitutterne burde præsentere låntagerne for en samlet oversigt over deres lån i form af en horisontberegning frem for at fokusere entydigt på første års ydelse.
Horisontberegningen viser ydelserne over en periode samt omkostningerne ved at indfri gælden ved periodens udgang. Beregningen foretages for forskellige rentesceanarier. Ved at anvende de samme renteforudsætninger og den samme periode for alle lån får du direkte mulighed for at sammenligne fordele og ulemper ved de forskellige finansieringsforslag.
Vores forslag har fundet opbakning hos Penge- og Pensionspanelet og bruges også enkelte steder i bankens rådgivning. Men Lima er det første system, hvor du selv har adgang til at foretage beregningerne på dine egne lån og til at sammenligne låneomkostninger og renterisiko på tværs af lånetilbud og låntyper.
Lima er skabt af Vitec Scanrate A/S. Siden 1986 har vi skabt avanceret software og leveret konsulentydelser til den finansielle sektor, så banker, pensionsselskaber og realkreditinstitutter har kunnet regne på danske realkreditobligationer. Dét er vores kerneområde.
Vi er 25 dedikerede matematik-, økonomi- og softwareeksperter med dybe rødder i Aarhus’ akademiske miljø. Vi skaber produkter og ydelser, som kombinerer den nyeste teknologi, komplekse finansielle modeller, akademisk research og data af høj kvalitet.
Vi har gjort det før. Udviklet stabile og innovative systemer, som løfter brugeren op i helikopterperspektiv, skaber overblik og bidrager med værdifuld viden samt et solidt beslutningsgrundlag. Vi har bl.a. skabt boligregner.dk, som er en gratis, online service, hvor du hurtigt kan sammenligne boliglån over en et-, tre- eller fem-årig periode.
Lima er:
Velkommen til Lima.