Timevis af tastearbejde er elimineret siden ejendomsselskabet Admiral Capital implementerede finansstyringssystemet Lima. For investeringschef Daniel Jeppesen har det givet et strammere greb om selskabets låneportefølje.
I foråret 2016 landede en rapport på investeringschef Daniel Jeppesens skrivebord. ”Vil du undersøge det her?”, spurgte hans direktør. Rapporten indeholdt en række avancerede låneberegninger foretaget i et nyt system ved navn Lima. Timingen var god for Daniel Jeppesen, der i forvejen var på udkig efter analyseværktøjer til selskabets låneportefølje.
Admiral Capital lever af udlejning og investering i primært boligejendomme. Selskabet med otte ansatte og hovedsæde ved havnefronten i Aarhus administrerer en ejendomsportefølje på ca. 110 ejendomme i Danmark fordelt på en række datterselskaber. En del af ejendommene har selskabet overtaget på tvangsauktioner, og det har bidraget til en kompleks portefølje bestående af ca. 230 lån af varierende typer. En omstændighed der stiller store krav til overblik og ajourføring.
Når vi sidder og drøfter porteføljen med realkreditinstitutter har vi et bedre værktøj til at forhandle, fordi vi næsten har et bedre overblik over hele porteføljen, end de har”
- Daniel Jeppesen, Investeringschef, Admiral Capital
”I første omgang implementerede vi Lima for at få bedre overblik over porteføljen og undersøge forskellige låneomlægningsmuligheder. Da vi fandt ud af, at al data opdateres automatisk, og at vi kan trække valide data på kvartalsbasis og tjekke det op imod vores bogføring, er det også blevet en kæmpe lettelse for vores regnskabs- og bogholderiafdeling ift. at kunne bruge det som led i vores rapportering,” fortæller Daniel Jeppesen.
Lima importerer og vedligeholder automatisk data og låneinformationer fra banker og realkreditinstitutter, så medarbejderne i Admiral Capital slipper for at indtaste oplysninger manuelt. Samtidig har Daniel Jeppesen nem adgang til nøgletal på tværs af ejendomme og selskaber og kan med få klik tjekke fx likviditet eller lånstatus. Implementeringen skete i tæt samarbejde med projektleder Jacob Østergaard fra Scanrate.
”Har der været et problem, er det blevet løst med det samme, og kommer vi med forslag, kommer de i pipelinen og bliver rent faktisk implementeret. Vi ville fx gerne kunne beregne både dagsværdi og amortiseret kostpris grundet vores datterselskaber, og det kan vi nu,” siger Daniel Jeppesen.
Det er også muligt at dykke dybt og generere veldokumenterede rapporter, som kan bruges, når bestyrelsen skal orienteres om status på låneporteføljen.
”Begivenheder som refinansiering og udløb af afdragsfrihed og lån kan du lynhurtigt trække ud i Excel. Det er nemt at lave rapporterne og data fremstår let og overskueligt. Vi kommer til at fremstå mere professionelle, men vi bliver jo også mere professionelle, fordi vi får et meget bedre overblik,” lyder det fra investeringschefen.
Det afspejler sig også i styrkeforholdet, når Admiral Capital forhandler med fx realkreditinstitutter. ”Når vi sidder og drøfter porteføljen med realkreditinstitutter har vi et bedre værktøj til at forhandle, fordi vi næsten har et bedre overblik over hele porteføljen, end de har,” siger Daniel Jeppesen, der med Lima kan sammenligne finansieringstilbud i forskellige rentescenarier.
Idéen til Lima opstod netop i kølvandet på de mange nye lånetypers indtog på det danske realkreditmarked, som har gjort det vanskeligt at sammenligne forskellige lånetilbud, forklarer Svend Jakobsen, CEO og medstifter af Scanrate der står bag udviklingen af Lima.
”Lima er det første system på markedet, hvor du selv har adgang til at foretage horisontberegninger på dine egne lån og til at sammenligne låneomkostninger og renterisiko på tværs af de mange forskellige lånetilbud og låntyper,” forklarer han.
Det er lige det system, jeg står og mangler. Lad mig endelig høre mere.